Det betyder vel så, at hver eneste koncert i 2026 bliver en slags mini festligholdelse af de mange, mange år på scenerne. Det skal nok blive godt derude, med DKs næstbedste trio i foråret og Nanna- holdet om efteråret. 


ET SPECIELT MØDE (se herunder)

Nu er 2025 efterårskoncerterne med Nanna vel overståede, og det var en fest at rejse rundt i landet til det fremmøde, vi blev forkælet med på nærmest hele turen rundt.

EN af de mere specielle oplevelser fandt sted på Tønderfestivalen, hvor vi tilfældigt stødte ind i statsministeren. I skrivende stund har hun og partiet lige måttet indkassere et sviende nederlag i kommunal og regionalvalget. Oven i købet samtidigt med at vi tabte 4-2 til Skotland i fodbold, men alt det vidste ingen af os i Tønder, da dette jo lå en næsten 2 mdr. fremme i tid.


OK, det startede med blokfløjte i 1960, så blev det til trommer i McKinleys. Men hvis jeg tæller op fra første gang jeg fik penge for at spille, som min start som professionel på scenerne, så betyder det faktisk, at jeg har intet mindre end:


60 ÅRS JUBILÆUM 2026 



Velankommet til Tønder festivalen, mens vi gjorde os klar til at fremføre vores første single fra det nye album, kommer statsministeren tilfældigt forbi. (med sine livvagter) Fru Frederiksen joinede spontant selskabet, og vi sang singlen igen for hende, og heldigvis har jobbet ikke hærdet landets leder så meget, at hun ikke stadigvæk kan få våde øjne.              Gode, hyggelige og sjove snakke, der medførte, at vi fandt ud af, at Jimmy Guldbæk havde været til adskillige gymnasiefester sammen med statsministeren, og de minder, som de to senere udvekslede i en krog af teltet, kunne vi andre desværre ikke høre, derfra hvor vi sad.